Slankekur
Slankekuren der holder!

Find din vægt*****
Få et vægttab, der holder!

Slankekur.

Min slankekur har en overordnet rettesnor. Nemlig den amerikanske læge og ernæringsforsker Barry Sears. Hans bog, på dansk ”find din zone” på Borgen 1998, er nu udsolgt, men kan lånes på biblioteket. Han har flere hjemmesider, hvoraf den vigtigste er www.drsears.com . Bogen indeholder 300 siders spændingslitteratur om ernæring. Hans hovedtese: balancer mellem makronutrienterne: kulhydrater, protein og fedtstoffer, vel at mærke de gode af slagsen, er vigtig at have for øje. Betragt din tallerken som et "y", så den er tredelt og fordel maden med 30% protein, 30% med sunde fedtstoffer og 40% kulhydrater. Han har udarbejdet en zone diæt eller zone kost udfra disse principper. De gode fedtstoffer ved vi jo efterhånden allesammen er først og fremmest omega3 som findes i fede fisk. Også fedtstoffer i grøntsager som avocado hører til de gode fedtstoffer. Avocado og andre grøntsager er samtidig langsomme kulhydrater, som er den bedste måde at få kulhydrater på, i stedet for sukker og stivelse som f.eks. i hvidt brød.  I bogen beskrives og forklares hvorfor og hvordan på en meget veloplagt måde. Så kan du få et vægttab, der holder.

Jeg har tidligere været på en stram pulverkur med udelukkende protein, der nok virkede, men jeg oplevede yo-yo-effekten, og tog meget på senere.

Jeg spiser normalt til hovedmåltiderne, men dog lidt mindre end du egentlig kan stoppe ned.

 Morgenmad: Kun ét stykke fuldkornsmorgenbrød, med fraische og meget lidt marmelade, men også forskellige oste. Undgå at smøre med smør eller margarine.

Frokost: Kun to halve stykker groft rugbrød og med fed fisk på det ene stykke. Det kan godt gøres lækkert – f. sild, laks eller ørred med mager hytteret og peberrod – samt et stykke med kødpålæg. Lad denne være en ”synde-mad”. Det er skønt at få et halvt stykke med leverpostej eller andet kødpålæg og f.eks. russersalat – ikke for meget, men sådan at du får et frikvarter fra det meget sunde. Men – så også noget grønt ved siden af, agurkestykker, noget tomat eller peberfrugt med lidt smøreost. Lidt banan kan også indgå. Drik kærnemælk til.

Middagsmad: Lidt mindre portioner kan gøre det, men spis gerne almindelig mad. Den brune sovs kan dog med fordel erstattes af hytteret f.eks.

Med disse måltider fordelt over dagen kommer spørgsmålet om mellemmåltider.

Mellem en tidlig morgenmad og en sen frokost kan du tage et proteinpulver, men kun ét pr. dag. Kombiner det med et par mandler (nødder og mandler indeholder sunde fedtstoffer - men spis ikke for mange) og en clementin eller et lille æble. Du kan evt. i stedet tage et hårdkogt æg, som er næsten ren protein og indeholder mange gode stoffer.

Mellem frokost og en sen middagsmad vil jeg anbefale en portion yougurt naturel. God for maven og for at få lidt kalk. Her flotter jeg mig med lidt rosiner og drysser med et stykke knust knækbrød (bræk over og læg delene i en lille skål. Knus med oversiden af en kødhammer).

Spis helst ikke om aftenen eller om natten. Hvis det er helt nødvendigt, så tag lidt kalorielet eller drik vand.

Drik i det hele taget meget vand.

Det er også helt nødvendigt at gå en længere tur i motionstempo i løbet af dagen. Den skal være på mindst en time.

 

Derudover er der ikke mere. Der er derfor ingen søde sager, men det er vigtigt, at den mad du så får, er rigtig god. Måltiderne opleves på en helt anden måde som en fest, når du spæger dig indimellem. Der er nul-tolerance overfor kager, men et vægttab føles som ”mental kage” som bare er der hele tiden som belønning.

Nu kommer vi til det kontroversielle. Det kan vælges fra, men jeg kan kun anbefale det.

Jeg kan ikke selv følge disse ideer uden at føle sulten nage. Det, der gør det til en plage at være ”på skrump”. Jeg har imidlertid fundet en god følgesvend, men det kræver, at du ikke har for meget berøringsangst overfor nikotin. Dvs. nikotin-sugetabletter. De tager spisetrangen og holder dig godt i ”vatter” mentalt. Jeg vil her henvise til en artikel fra Danmarks Radio, der handler om ”De sunde stoffer i vore usunde laster”. Her omtales specielt nikotin i ren form som som et lægemiddel med flere gunstige virkninger.

Hvis du har problemer med, at få ”maven” til at virke, når du spiser mindre er der jo altid det glimrende ”Husk”, men jeg vil især anbefale mælkebøttesaft, som findes på nettet på www.herrens-mark.dk . Den er dansk (fra Fyn) og virkelig god. Også A38 eller andet med de vigtige og gode tarmbakterier er helt uundværlig.

Nu siges det, at man ikke skal gå og veje sig for meget. Jeg har oplevet det modsatte: hvis jeg ikke vejer mig dagligt, kommer jeg til at slappe for meget og vægten har tendens til at køre fra mig. Jeg har i løbet af et halvt år tabt ca. 16-17 kg og det holder.
 
Det holder for så vidt, at du iagttager hovedreglerne for kosten i denne slankekur eller følger selve zone diæten: balancen mellem kulhydrater (mest de langsomme), protein og sunde fedtstoffer. Måske kan du tillade dig lidt mere end under selve vægttabet, men en permanent tilrettelæggelse af kosten efter de beskrevne regler er nødvendig. Der kan forekomme små udsving, plus/minus idealvægten, men, hvad der kommer hurtigt på, kommer også hurtigt af igen, når tøjlerne strammes efter f.eks. en højtid eller fødselsdag/fest, hvor man spiser lidt mere.

Hermed til efterfølgelse***********Agnete 

 

Lidt af det sunde - også til jul!
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE